Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

U 10 DRENGE ER DANSKEMESTER ‍

IMG_2822.JPG
06-05-2019

Godt nok er det de uofficielle danske mesterskaber, fordi DHF ikke afvikler officielle DM-stævner for U10-spillere, men ikke desto mindre kan Skive fH’s U10-drenge kalde sig Danmarks bedste håndboldhold i aldersgruppen.

Det ligger fast efter weekendens triumf i Greve, hvor holdet vandt samtlige syv kampe i turneringen.

Det gik ikke mindst udover FIF i finalen, som blev besejret med 15-12.

Netop Frederiksberg-holdet ødelagde for et par uger siden festen for skibonitterne, da københavnerne tog sejren ved Skive fH’s eget stævne, Hancock Cup.

Men i denne omgang var det så Skive fH, der invaderede Sjælland og tog hjem med guld om halsen.

- Vi er selvfølgelig rigtig stolte, og det er så fortjent, at drengene får belønning for det hårde arbejde. Jeg må sige, at jeg i de sidste træninger op til havde min tvivl, for de så slidte ud efter lang sæson. Men da de afgørende kampe kom, steppede de op til nærmest uhørte højder, forklarer træneren.

Både Jess Bak og assistenten Per Bruun var da også påvirkede af situationen, da sejren var i hus.

- Det var lige før, det var noget, der kunne få vand i øjnene på selv sådan et par gamle rotter som os. Vi er stolte alle mand. Hold kæft, det var en fed weekend og en fed oplevelse, lyder det fra en begejstret cheftræner, som er sikker på, at weekendens DM-triumf er det største, de unge spillere har prøvet i deres spæde håndboldkarrierer.

Han og holdet fik nærmest en fornemmelse af at være på hjemmebane i Greve, selvom de var mere end 300 kilometer væk hjemmefra.

Der var opbakning fra forældre, bedsteforældre, søskende og familie fra Sjælland. Vi fyldte næsten hele hallen. Søndag kom Direktør Peter Andersen med Familie forbi sammen med årgangsansvarlig Jesper Bak.. Hvor de hjalp vores drenge igennem semifinalen med en sejr over Hørning på 15 -10. Inden de skulle vider til den næste guldkamp inde i København. De havde taget en kasse sportscola med til drengene som gevinst.. Vores Drenge havde fået nogle gode venskaber fra de andre klubber der deltog. Så Bla. både Hørning drenge og Herning Piger samt deres forældre heppet også på Skive i Finalen.. Fed oplevelse for vores drenge. Måske det eneste DM de noglesinde får lov til at opleve.

 

Ultimate Web A/S